Konkurrenceregler

Odense Fotoklub anno 1940

 

Konkurrenceregler

 

Odense Fotoklub afholder 4 klubkonkurrencer i kalenderåret, 2 konkurrencer i forårssæsonen og 2 i efterårssæsonen.

 

Kun klubbens medlemmer kan deltage.

 

Til hver konkurrence kan hver deltager aflevere op til 4 billeder på papir og 4 billeder i digital form. Papirbillederne afleveres så vidt muligt tillige i digital form med henblik på brug på klubbens hjemmeside.

 

Hver deltager kan frit vælge at aflevere de enkelte billeder i sort-hvid (monokrom) eller farve.

 

Papirbilleder i farve og monokrom bedømmes som en samlet kategori, digitale billeder bedømmes som én kategori.

 

Papirbilleder skal afleveres monteret på støttekarton, som ikke må overstige ydre mål på 30x40 cm. Billesrne kan afleveres monteret med passepartout. På billedets bagside angivees medlemsnummer og evt. billedtitel.

 

Digitale filer afleveres i JPEG-format. Filerne mærkes med medlemsnummer og evt. titel.

 

Motivvalget er frit, med mindre der til den enkelte konkurrencer og kategori er angivet et bundet tema. Dette tema bekendtgøres på klubbens hjemmeside.

 

I begge kategorier kan der afleveres serier bestående af 3-5 billeder. Hver serie tæller som et fotografisk værk og bedømmes under ét.

 

Autor skal have ubetinget ophavsret til alle afleverede billeder. Enhver overtrædelse af dette krav og deraf følgende retskrav er Odense Fotoklub uvedkommende.

Ved at aflevere billeder har autor samtidig accepteret, at de enkelte billeder må offentliggøres på klubbens hjemmeside.

 

Alle afleverede værker skal som udgangspunkt være fotografiske, men derefter er enhver form for manipulation eller billedbehandling tilladt.

 

På indleveringsaftenen gennemgås de indleverede billeder. Eventuelle indsigelser mod billederne skal fremsættes denne aften.

Eventuelle indsigelser behandles af bestyrelsen, og dennes afgørelse er inappellable.

Såfremt en autor som følge af indsigelser ønsker at trække et billede tilbage, er han / hun berettiget hertil.

 

Samme optagelse må ikke optræde i mere end én kategori.

Samme billede må indleveres to gange - men, hvis det i første deltagelse opnår præmiering (nr. 1, 2 eller 3) , må billedet ikke deltage mere.

 

Billerderne kommenteres af en ekstern dommer ved et senere møde.

Dommeren tildeler det enkelte billede prædikatet "Antaget" eller "Ikke antaget".

Dommerkommentarerne tilsigtes at have en konstruktiv form og kan omhandle kunstnerisk udtryk, komposition og teknisk udførelse.

Det forventes, at dommeren fortæller autor til et ikke-antaget billede, hvorfor det ikke er antaget og omvendt fortæller, hvorfor et billede er antaget, således at både autor og de øvrige deltagere får konstruktiv inspiration og viden til deres videre fotografiske arbejde.

 

I hver kategori (papir eller digital) udpeger dommeren de tra bedste billeder og tildeler dem 1., 2. og 3. plads.

Der udleveres diplom for de placerede billeder.

 

Dommeren skal ud over at udpege de tre bedste billeder ikke give point eller rangere billederne i forhold til hinanden. Hvert billede kommenteres uafhængigt af de øvrige.

 

 

Klubmester:

For at kunne udnævne en "Klubmester" tildeler billedsekretæren efterfølgende de indkomne og bedømte billeder point efter følgende skala:

 

  • Antaget billede: 1 point
  • Ved placering på 3. plads: forhøjes med 2 point
  • Ved placering på 2. plads: forhøjes med 4 point
  • Ved placering på 1. plads: forhøjes med 6 point

 

Alle point, som en autor opnår, medtælles. Der udpeges en klubmester i kategorien: Digital og en klubmester i kategorienn: papir

 

Ved årets slutning opgøres hver deltagers pointsum i hver af de to kategorier og en klubvinder udpeges. Ved pointlighed sammenlignes antal placeringer, og den med de højeste eler fleste placeringer er vinder.

 

Årets billede:

I slutningen af året afholdes konkurrencer om "Årets Billede".

Hver deltager aflevere ét billede på papir (monokrom eller farve) monteret efter samme regler som ovenfor.

Billedet skal være fra det seneste år (optaget efter sidste års aflevering).

Billeder, der tidligere har været afleveret til klubkonkurrencerne, kan frit genbruges.

 

En ekstern dommer kommenteerer de afleverede billeder efter samme principper som ovenfor, men skal alene udpege ét billede som "Årets Billede".

"Årets Billede" er uden for pointberegningen.

 

En skulptur som billedunstner Bent Andersen har skænket klubben, fungerer som vandre pokal og overrækkes vinderen til opbevaring for det kommende år.

 

Temaer for klubkonkurrencen i 2017:

 

  1. Digital konkurrence: 2-ens Papir konkurrence: frit tema
  2. Figital konkurrence: frit tema Papir konkurrence: Minimalisme
  3. Digital konkurrence: Set ovenfra Papir konkurrence: frit tema
  4. Digitak konkurrence: frit tema Papir konkurrence: Farven rød