Om os

Odense Fotoklub anno 1940

Hvem er Odense Fotoklub

 

 

Lidt om os

Odense Fotoklub er en af de ældste fotoklubber herhjemme og blev grundlagt i 1940 af en gruppe entusiastiske amatørfotografer. Foreningen, og formålet med foreningen, har stort set ikke ændret karakter siden da, og består i dag af omkring 20 medlemmer i alderen 20 år - 70+ år. Fælles for alle er, at vi har foto og fotografi som fælles hobby. Vi mødes én gang om ugen i et par timer, hvor diverse emner er på dagsordenen. Her vises billeder som medlemmerne har taget, der tales om teknik og billedbehandling. Vi har studiefotografering med modeller og vi arrangerer fototure ud af huset til forskellige lokationer, både i og uden for Odense. Vi afholder en intern fotokonkurrence, hvortil vi 4 gange om året indleverer billeder, udfra fastlagte kategorier. Billederne bliver bedømt af eksterne dommere, når det er muligt. Samtidig deltager man, på frivillig basis, i den årlige Fælles Fynske fotokonkurrence, som er en konkurrence for alle amatørfotoklubber på Fyn.

 

 

Bliv Medlem

Alle med interesse for fotografi, kan blive medlem af Odense Fotoklub. Det kræver hverken særlig erfaring eller udstyr at være med.

 

Nogen tror, at det kun er nørder der kommer i fotoklubben. Tværtimod!! Medlemmerne af Odense Fotoklub, er ganske almindelig fritidsfotografer, der bare synes at det er sjovt at mødes med andre, der deler samme interesse.

 

Vi arbejder hele tiden på at udveksle viden og erfaring om fotografering og billedskabelse. På den måde bliver vi alle dygtigere og kan få mere fornøjelse ud af vores interesse. Samtidig har vi et godt kammeratskab, som gør det til en hyggelig oplevelse at deltage i klubbens møder.

 

Hvis du er interesseret i at finde ud af om Odense Fotoklub er noget for dig, er du velkommen til bare at møde op, og prøve at være med nogen gange.

Se under fanen "Program" - hvornår at næste møde finder sted. Hvis ikke andet er angivet, mødes vi på Asser Rigsvej 3, 5000 Odense C kl. 19.30 hver tirsdag. Lokalerne finder du i kælderen- og der er indgang fra kældertrappen i gavlen. Lokalerne er normalt åbne fra kl 19.00

 

Du er også velkommen til at kontakte formanden eller et af de andre bestyrelsesmedlemmer. Du finder de nødvendig kontaktoplysninger under fanen "Bestyrelsen" eller "Kontakt".

 

Vi ser frem til at møde dig.

© Mona Tejken
© John Aanundsen
© Knud Skovsby
© Dennis Christensen